Mange kameraer og objektiver har indbygget kompensation for rystelser. Skaber det så mirakler, eller lover det mere end det kan holde? I denne artikel kigger vi på hvordan du selv kan teste effektiviteten af denne kompensation.
Overbelysning, kraftige skygger og alt for stor kontrast. Der kan kun være tale om én ting: Billeder taget med Flash!
Læs om hårdt og blødt lys og se hvordan man for kun få hundrede kroner kan forbedre sine blitzbilleder markant!
Hvad betyder mest for billedkvaliteten? Objektivet eller sensoren? - Og er der grænser for hvor god kvalitet man kan opnå? Det kigger vi nærmere på her.
Kan det betale sig, at teste sine egne objektiver?
Det er nok de færreste der tager sig tid til at teste sine objektiver, men følgende beretning om købet af et (eller to... eller tre...) Canon EF 28mm f/2.8, burde nok give stof til eftertanke.
Hvilket kamera er det bedste der findes? Hvis der fandtes et entydigt svar på dette spørgsmål, ville der nok ikke blive solgt ret mange andre kameraer end netop dette...
Mens jeg var i fuld gang med at græde mig selv i søvn midt i min trøstespisning, skete der noget forunderligt... En pressemeddelelse dumpede ind i indbakken, og det var ikke bare den sædvanlige "Det er lykkedes os at presse endnu flere megapixels ind i stadigt dårligere kameraer".
Denne test er mere end seks måneder gammel. Den er naturligvis skrevet ud fra de forudsætninger der var til stede på tidspunktet for offentliggørelsen. Disse forudsætninger kan have ændret sig siden.
Test af PhotoAcute Studio - Magisk billedforbedring
Offentliggjort 20. november 2007, af Jens Sandalgaard
Nu og da falder vi over nyt software, hvor producenten hævder at det er i stand til, på magisk vis, at forbedre billedkvaliteten. Kigger man salgsmaterialet igennem ser det også ganske overbevisende ud. Begynder man selv at teste produktet viser det sig næsten altid at der er grænser for magien. Mange af den type produkter viser sig derfor værdiløse i praksis, fordi gevinsten er lille, og andre dele af billedkvaliteten samtidig ødelægges. Når PhotoAcute hævder at deres software bl.a. kan fjerne billedstøjen, samtidig med at der kommer væsentligt flere detaljer i billedet, så er det med en vis skepsis at vi går i gang med en test.
Den kvikke læser har nok allerede regnet ud at denne artikel kun er blevet til fordi produktet rent faktisk har noget at byde på... PhotoAcute er magi der virker i praksis. Læs med her.
Hvad er HDR? Maksimal billedopløsning og stor dynamik i et billede er det ultimative mål for de fleste seriøse fotografer.
Har vi ikke råd til det optimale fotoudstyr, så må vi jo forsøge at komme så tæt på målet som muligt med det forhåndenværende udstyr og gode redigeringsprogrammer.
Dynamikområdet kan vi udvide ved at tage flere billeder af det samme motiv, med forskellig eksponering. I et særligt program stykker vi efterfølgende disse optagelser sammen til et enkelt HDR billede.
Ved hjælp af tone mapping, skal HDR billedet ændres fra 32 bits farvedybde til 16 bits og bringes inden for det dynamikområde som printer og skærm kan gengive. Den mørke del af billedet har nu fået en bedre opløsning, samtidig med at vi har bevaret alle mellemtonerne uden at det er gået ud over detaljerne i de lyse dele af billedet. Metoden giver generelt også meget mindre støj i billedet.
High Dynamic Range (HDR), er betegnelsen for den slags optagelser. Der må ikke være bevægelige objekter i de enkelte billeder, og alene det sætter jo en grænse for metodens anvendelighed. Teknikken kan være en stor hjælp i mange situationer, især hvis billedet er taget efter mørkets frembrud, hvor lyset kommer fra diverse lyskilder og hvor der ofte er tale om meget store kontraster.
Med de moderne DSLR kameraer, hvor det er muligt at tage 3 eller flere billeder i sekundet med forskellig eksponering, er det blevet muligt at udnytte en HDR lignende teknik ved ganske almindelige optagelser uden nødvendigvis at skulle benytte et fotostativ.
Bracketing Shots benævnes den slags optagelser. Der er jo også altid den sidegevinst ved Bracketing, at sandsynligheden for at mindst et af billederne er perfekt belyst er større.
De nye hurtige digitale kameraer har givet fotografen helt nye muligheder for spændende optagelser og i den forbindelse optagelser som i specielle programmer kan føre til bedre billeder.
Højere opløsning Det giver højere billedopløsning at stykke et billede sammen af flere enkelt optagelser. Skal det gøres rigtigt så kræver den slags panoramaoptagelser, at der bruges fotostativ og at kameraet er monteret i en specialholder, hvor vi panorerer og drejer optikken omkring Nodal punktet, så vi undgår parallakseforskydninger mellem de enkelte billeder.
Teknikken kaldes Stitching, når man sætter flere små billeder sammen til et stort. Normalt drejer det sig om panoramaoptagelser, men formålet kan også være at skabe et billede med en højere opløsning.
HDR og Stitching er kendte metoder for de fleste, men der findes andre og bestemt ikke mindre interessante metoder til billedforbedring. En af de mindre kendte metoder vil vi se på i det følgende!