Mange kameraer og objektiver har indbygget kompensation for rystelser. Skaber det så mirakler, eller lover det mere end det kan holde? I denne artikel kigger vi på hvordan du selv kan teste effektiviteten af denne kompensation.
Overbelysning, kraftige skygger og alt for stor kontrast. Der kan kun være tale om én ting: Billeder taget med Flash!
Læs om hårdt og blødt lys og se hvordan man for kun få hundrede kroner kan forbedre sine blitzbilleder markant!
Hvad betyder mest for billedkvaliteten? Objektivet eller sensoren? - Og er der grænser for hvor god kvalitet man kan opnå? Det kigger vi nærmere på her.
Kan det betale sig, at teste sine egne objektiver?
Det er nok de færreste der tager sig tid til at teste sine objektiver, men følgende beretning om købet af et (eller to... eller tre...) Canon EF 28mm f/2.8, burde nok give stof til eftertanke.
Hvilket kamera er det bedste der findes? Hvis der fandtes et entydigt svar på dette spørgsmål, ville der nok ikke blive solgt ret mange andre kameraer end netop dette...
Mens jeg var i fuld gang med at græde mig selv i søvn midt i min trøstespisning, skete der noget forunderligt... En pressemeddelelse dumpede ind i indbakken, og det var ikke bare den sædvanlige "Det er lykkedes os at presse endnu flere megapixels ind i stadigt dårligere kameraer".
Denne artikel er mere end seks måneder gammel. Den er naturligvis skrevet ud fra de forudsætninger der var til stede på tidspunktet for offentliggørelsen. Disse forudsætninger kan have ændret sig siden.
Offentliggjort 27. marts 2008, af Jens Sandalgaard
I denne del af serien om panoramafotografering sætter vi fokus på det vigtigste udstyr, nemlig panoramahovedet. Vi har testet Nodal Ninja 3, som er et godt kompromis mellem pris og kvalitet.
Panoramahovedet sørger først og fremmest for, at vi kan rotere kameraet omkring nodalpunktet.
Derudover sørger panoramahovedet for at give os en skalainddeling vi kan rotere efter, så vi nemt kan dreje kameraet f.eks. 30 grader mellem hvert billede. De bedre modeller har desuden indbyggede klik-stop, så man ikke engang skal kigge på skalaen for at dreje kameraet det korrekte antal grader mellem hvert billede, men kan nøjes med at dreje indtil det siger klik.
Et godt panoramahoved er solidt, nemt at betjene, og fylder/vejer ikke for meget til at have med i tasken. Alle disse krav, samt et ønske om, at det heller ikke måtte koste en formue, ledte os til Nodal Ninja.
Hvor køber man et panoramahoved? Begynder man at lede efter panoramahoveder, så viser det sig hurtigt at udvalget er begrænset, og nøjes vi med at kigge i Danmark, så er det nærmest umuligt at støve den slags op, ihvertfald hvis det skal være til at betale sig fra.
Vi må derfor til udlandet for at få fat på en Nodal Ninja 3. Prisen i USA er fornuftige 230$, altså omkring 1.100-1.200 kroner. Med fragt, told, moms og kæmpegebyr til Post Danmark, bliver det dog så dyrt at det er bedre at finde en forhandler indenfor EU. Her løber en Nodal Ninja formentlig op i omkring 1.500-1.600 kroner. En Panosaurus, som vi dog ikke har testet, kan nok findes til omkring 1.000 kroner.
Nodal Ninja 3 er beregnet til kompakte kameraer og spejlrefleks af consumer og prosumer typen, dvs. at Canon 1D serien og Nikon D3 m.fl. ikke kan benyttes, grundet "det permanente batterigreb" og den høje vægt. Nodal Ninja 3 kan klare op til omkring 2 kg incl. objektiv.
Stativ
Ninjaen skal monteres på et godt stativ. Det nytter ikke noget at vi køber et godt, solidt panoramahoved hvis vi monterer det på et vakkelvornt stativ. Vælg et solidt stativ af god kvalitet. Vi bruger et Manfrotto 055XPROB, og det er ganske fint til opgaven. Der findes selvfølgelig også mange andre gode stativer.
Vi har valgt at montere Ninjaen direkte på stativet, dvs. uden at der er monteret et kuglehoved imellem. Det gør det lidt sværere at få nivelleret panoramahovedet før brug, men det er mere stabilt. Ninjaen kan monteres på stativer med 1/4" og 3/8" gevind. I vores kombination bruges 3/8" gevindet.
Basen
Den nederste del af panoramahovedet, basen, kan rotere. Der er en skala med gradinddeling for hver 5 grader, og det er muligt at installere en ring i hovedet med klikstop, f.eks. for hver 15 grader. Det er lidt besværligt at skifte til en anden ring med en anden gradinddeling, og det er oftest noget man vil gøre hjemmefra. Typisk vil man benytte samme objektiv til alle sine panoramaer, og så lader man bare den ring sidde der passer til objektivet.
Man kan justere hvor stramt hovedet skal være, og man kan justere hvor hårde klikkene skal være. Når den rette indstilling er fundet, spændes den store skrue ovenpå basen, og så ændrer den indstilling sig ikke.
Det er vigtigt at man ikke lader hovedet rotere for løst, da det kan give upræcision. Roterer det for stramt, risikerer man at rykke på stativet når man drejer kameraet. Sker det, kan man godt begynde forfra.
En rigtig god artikel om panoramafotografering. Jeg fik afklaret et par punkter. Rart med en dybdegående artikel i stedet for noget der lalrer rundt på overfladen.
Har i øvrigt købt en Nodal Ninja 5 lite fra Mauro Contrafatto i Italien - 360way.it . Ham kan jeg anbefale. 5 dage efter jeg havde overført pengene havde jeg pakken.
Glæder mig til at komme igang med det, så vil jeg prøve at huske at komme tilbage med noget feedback.
Indsendt: 29-04-2008 09:33
Kommentar #2 af Torben Bolhøj www.samostour.dk
En rigtig god gennemgang af emnet. ! Jeg har de sidste 7-8 år lavet panoramaer med hjemmelavet grej og overvejer nu kraftigt at skifte til en 'Ninja'. Der er en enkelt fejl i gennemgangen under punktet: indstilling af den horisontale arm. Citat: "tag nu et billede af skruen i centrum af basen. Drej panoramahovedet 180 grader og tag et billede mere. Hvis skruen er placeret nøjagtig ens i de to billeder, passer afstanden på den horisontale arm..." Uanset hvordan panoramahovedet drejes, så vil skruen være ens placeret på billedet - hele opstillingen er jo låst sammen. Man må flytte den lodrette arm, så skruen er nøjagtig midt i billedet. Stor tak herfra - Torben
Indsendt: 30-04-2008 17:01
Kommentar #3 af Jens Sandalgaard
Mange tak for de pæne ord. Det er fuldstændig rigtigt, at det er noget ævl jeg har skrevet omkring justering af den lodrette arm. Fejlen er rettet. Gad vide hvad jeg tænkte på, da jeg skrev det :-)
Nodal Ninja har i øvrigt opdateret dokumentationen på websitet siden jeg sidst tjekkede, og alt er nu meget udførligt beskrevet.
Mvh Jens Sandalgaard Digitalmagasinet.dk
Tilføjelse kl. 22:04: Det er lige gået op for mig, hvad det var for en tanke der fik mig på vildspor omkring skruen. Det kan nemlig være lidt problematisk at finde ud af om skruen nu rent faktisk er placeret i centrum af billedet. Ved at tage en kopi af billedet, rotere det 180 grader og lægge det oveni originalen som et nyt lag med 50% gennemsigtighed, vil det hurtigt afsløres om skruen er i centrum eller ej.
Indsendt: 30-04-2008 21:52
Kommentar #4 af Torben Bolhøj www.samostour.dk
Princippet med det roterede billede er nok den eneste rigtige måde at dokumentere indstillingen på (jeg har selv brugt den). Ninja's hjemmeside er meget informativ og grundig og ved et 'søg' på f.eks. panosaurus er der også mange gode informationer at hente. Efter min mening, så viser alle informationerne, at Ninja's produkt er helt i top - det eneste problem er mangelen på leverandører i DK. mvh. Torben
Indsendt: 01-05-2008 13:41
Kommentar #5 af Jan Troensegaard
Af din udmærkede artikkel ser jeg, at kameraet altid er i vertikal stilling. Da min interesse hovedsalig er landskabsfotografi, vil jeg gerne vide, om kameraet kan andbringes i denne stilling. Man kan købe en forenklet udgave til "single row fotography. m.v.h. Jan Troensegaard
Indsendt: 21-05-2009 11:32
Tilføj kommentar
*Begge felter SKAL udfyldes, ellers bliver kommentaren ikke gemt!