Mange kameraer og objektiver har indbygget kompensation for rystelser. Skaber det så mirakler, eller lover det mere end det kan holde? I denne artikel kigger vi på hvordan du selv kan teste effektiviteten af denne kompensation.
Overbelysning, kraftige skygger og alt for stor kontrast. Der kan kun være tale om én ting: Billeder taget med Flash!
Læs om hårdt og blødt lys og se hvordan man for kun få hundrede kroner kan forbedre sine blitzbilleder markant!
Hvad betyder mest for billedkvaliteten? Objektivet eller sensoren? - Og er der grænser for hvor god kvalitet man kan opnå? Det kigger vi nærmere på her.
Kan det betale sig, at teste sine egne objektiver?
Det er nok de færreste der tager sig tid til at teste sine objektiver, men følgende beretning om købet af et (eller to... eller tre...) Canon EF 28mm f/2.8, burde nok give stof til eftertanke.
Hvilket kamera er det bedste der findes? Hvis der fandtes et entydigt svar på dette spørgsmål, ville der nok ikke blive solgt ret mange andre kameraer end netop dette...
Mens jeg var i fuld gang med at græde mig selv i søvn midt i min trøstespisning, skete der noget forunderligt... En pressemeddelelse dumpede ind i indbakken, og det var ikke bare den sædvanlige "Det er lykkedes os at presse endnu flere megapixels ind i stadigt dårligere kameraer".
Denne artikel er mere end seks måneder gammel. Den er naturligvis skrevet ud fra de forudsætninger der var til stede på tidspunktet for offentliggørelsen. Disse forudsætninger kan have ændret sig siden.
Hvem har ikke kigget på et flot portræt, og bemærket hvordan baggrunden er fuldstændig uskarp, mens personen er i fokus. Tager vi tilsvarende billeder med vores kompaktkameraer, er det stort set umuligt at genskabe effekten. Hvordan det hænger sammen kigger vi på her.
For at forebygge eventuelle misforståelser, vil vi indledningsvis gøre opmærksom på, at vi er bekendt med, at nogle objektiver tegner skarpere end andre, at diffraktion kan være et problem, hvis der blændes meget ned, at skarphed vurderes forskelligt fra person til person, at forstørrelsesgraden har betydning, at små sensorer støjer mere end store osv. Vi tillader os også at afrunde beregningerne, så det er lettere at overse en formel eller en beregning, hvis vi mener det fremmer forståelsen. Vi holder matematikken på et niveau, så vi kun skal gange eller dividere.
(Klik på billedet for at se det i fuld størrelse)
Til billedet her er der anvendt et digitalt spejlrefleks kamera med sensor i APS-C størrelsen og et objektiv på 200 mm. Blænde f/8. Skalaforhold ca. 3:1. Fokuspunket ses tydeligst på den ene vinge og nogle få af støvdragerne. Dybdeskarpheden er på grund af skalaforholdet meget lille.
Depth of Field er den engelske betegnelse for dybdeskarphed. Ofte forkortes det DoF, og det begreb støder vi ofte på. Vi har sikkert alle en forestilling om hvad dybdeskarphed går ud på, men har vi også forstået begrebet rigtigt?
Det er ikke alt, hvad vi ser på et billede der er skarpt. Den del af motivet vi fokuserer på er forhåbentlig knivskarp, men foran og bagved fokuspunktet aftager skarpheden gradvist. Circel of Confusion benævnes fænomenet, når vi kigger på hvor skarpt eller uskarpt et givent punkt i billedet er.
Så længe en lysende prik eller cirkel er tilstrækkelig lille, så opfatter synet det som værende skarpt.
Skarpheden stopper naturligvis ikke brat, men cirklen eller prikken bliver gradvis større og mere diffus jo længere væk vi er fra fokuspunktet. Når øjet opfatter punktet som værende tydeligt uskarp har vi nået dybdeskarphedsområdets ydergrænse.
I fokuspunktet er cirklens størrelse teoretisk 0 ved den optimale skarphed. I praksis dog en umulighed, idet cirklen altid vil være større end 0. Sensorens pixelafstand er den teoretiske højeste opløsning et digitalt kamera kan levere, og det sætter grænsen for hvad kameraet kan yde. En optik har jo heller ikke en ubegrænset opløsning. Synet har tilsvarende en begrænsning hvad angår opløsning. Alt under en vis størrelse opfattes som værende skarpt.
Circle of Confusion Når Circle of Confusion tallet oplyses er det underforstået at det er den størst tilladelige størrelse øjet normalt accepterer som værende skarpt.
Afstandsskalaen på mange objektiver kombineres med en blændeskala, så dybdeskarphedsområdet kan aflæses nogenlunde præcist ved en given blænde. Skalaerne er logaritmiske og ret grove i inddeling.
Dividerer vi diagonalen på billedsensoren med det "magiske" tal 1500 får vi den Circle of Confusion, som de fleste objektivproducenter anvender.
Det betyder at cirklen får en størrelse på 0,030 mm (30 mikrometer) på et 35 mm negativ eller en full frame sensor. På en 2/3” sensor er størrelsen nede på 0,008 mm (8 mikrometer) og på en 4/3” sensor 0,015 mm (15 mikrometer).
Digital zoom eller et billedudsnit ændrer dybdeskarpheden i slutbilledet efter de samme fysiske regler som var der tale om en optisk zoom, med den lille forskel, at et udsnit fra en billedsensor altid vil være baseret på færre pixels. Det vi ændrer, er skalaforholdet og det er helt uden betydning for effekten om vi bruger en optik eller noget software til opgaven.
Det er klart at billedets forstørrelsesgrad og betragtningsafstanden påvirker skarphedsopfattelsen og enkelte fabrikanter har derfor valgt lidt andre mål for Cirkel of Confusion. Dybdeskarphedsafmærkningen på et objektiv er derfor ikke en entydig størrelse. Personer med et skarpt syn kræver en Cirkel of Confusion der er væsentlig mindre, og alt efter hvad det er for et billedresultat man vil frem til, kan kravene til dybdeskarpheden derfor variere temmelig meget.
Hyperfokus Hvis vi har fundet hyperfokusdistancen (Engelsk: Hyperfocal distance) har vi fundet det nærmeste fokuspunkt hvor dybdeskarpheden stadig rækker helt ud til ”uendelig”. Det der på kameraet af angivet med infinity tegnet. Skal horisonten i et landskabsbillede f.eks. ligge inden for dybdeskarphedsområdet, så skal vi have fundet det rigtige fokuspunkt. Hvor stor en skarphedsdybde der kan opnås, bestemmes af kameratypen (sensorstørrelsen), brændvidden og blænden.
Dybdeskarpheden fordeler sig typisk med 2/3 foran og 1/3 bagved fokuspunktet. Fokuserer man tæt på uendeligt, så holder den tommelfingerregel naturligvis ikke længere.
Hvis et billede er lidt rystet og dermed uskarp i fokuspunktet, så vil dybdeskarpheden, alt andet lige, være mindre end forventet.
(Klik på billedet for at se det i fuld størrelse)
Sammenligner vi med det første makrobillede er dybdeskarpheden meget større. Skalaforholdet er fortsat ca. 3:1 , blænden f/8 og brænvidden 200 mm. Årsagen til den større dybdeskarphed skyldes ene og alene at billedet er taget med et kompaktkamera som har en mindre billedsensor på 2/3"
Dybdeskarphed og skarphed er i øvrigt nært beslægtede størrelser! Det kommer vi nærmere ind på ved en senere lejlighed.