Mange kameraer og objektiver har indbygget kompensation for rystelser. Skaber det så mirakler, eller lover det mere end det kan holde? I denne artikel kigger vi på hvordan du selv kan teste effektiviteten af denne kompensation.
Overbelysning, kraftige skygger og alt for stor kontrast. Der kan kun være tale om én ting: Billeder taget med Flash!
Læs om hårdt og blødt lys og se hvordan man for kun få hundrede kroner kan forbedre sine blitzbilleder markant!
Hvad betyder mest for billedkvaliteten? Objektivet eller sensoren? - Og er der grænser for hvor god kvalitet man kan opnå? Det kigger vi nærmere på her.
Kan det betale sig, at teste sine egne objektiver?
Det er nok de færreste der tager sig tid til at teste sine objektiver, men følgende beretning om købet af et (eller to... eller tre...) Canon EF 28mm f/2.8, burde nok give stof til eftertanke.
Hvilket kamera er det bedste der findes? Hvis der fandtes et entydigt svar på dette spørgsmål, ville der nok ikke blive solgt ret mange andre kameraer end netop dette...
Mens jeg var i fuld gang med at græde mig selv i søvn midt i min trøstespisning, skete der noget forunderligt... En pressemeddelelse dumpede ind i indbakken, og det var ikke bare den sædvanlige "Det er lykkedes os at presse endnu flere megapixels ind i stadigt dårligere kameraer".
Denne artikel er mere end seks måneder gammel. Den er naturligvis skrevet ud fra de forudsætninger der var til stede på tidspunktet for offentliggørelsen. Disse forudsætninger kan have ændret sig siden.
I fortsættelse af vores artikel om dybdeskarphed, kigger vi denne gang på skarphed generelt. Hvordan påvirker lukkertiden dybdeskarpheden, og hvordan beregner vi bevægelsesuskarphed. Dette og meget mere kigger vi på i denne artikel.
(Klik på billedet for at se det i fuld størrelse)
Lukkerhastighed 1/800 sekund
Indledningsvis gøre vi opmærksom på, at vi er bekendt med at nogle objektiver er skarpere tegnende end andre, at diffraction kan være et problem, hvis der blændes meget ned, at skarphed vurderes forskelligt fra person til person, at forstørrelsesgraden har betydning, at små sensorer støjer mere end store osv. Vi tillader os også at afrunde beregningerne, så man lettere kan overse en formel eller en beregning, hvis vi mener det fremmer forståelsen. Vi holder matematikken på et niveau, så vi kun skal gange eller dividere.
Holder vi kameraet roligt, og anvender en passende kort eksponering, får vi som regel et billede der ser skarpt ud. Spørgsmålet er, hvor kort en eksponering der skal til for at et billede bliver virkelig skarpt? I første omgang ser vi bort fra meget bevægelige motiver, som altid kræver en ekstraordinær kort eksponering.
Et håndholdt kamera er aldrig 100% i ro. Personen der holder kameraet svajer f.eks. altid lidt frem og tilbage. Det kan vi tydeligt se i søgeren, især hvis vi er tæt på motivet eller anvender et teleobjektiv. Hvis vi måler denne bevægelse i et sekund, så har de fleste mennesker et bevægelsesudsving, som svarer til 1 til 2 grader, hvis de koncentrerer sig om at holde kameraet roligt. Lad os se på hvad vi kan finde ud af ved hjælp af disse relativt få oplysninger.
Billedet er taget med en lukkerhastighed på 1 sekund. Kameraet er rystet og personen bevæger sig.
Kameratype (sensorstørrelsen) og det anvendte objektivs brændvidde indgår i den efterfølgende beregning sammen med fotografens bevægelsesmønster.
Vi tager udgangspunkt i et 35 mm kamera og vedtager at målet skal være en skarphed som svarer til en Circel of Confusion på 0,030 mm (30 mikrometer) i selve fokuspunktet. Vi udstyrer kameraet med en normaloptik på 50 mm. Vi vælger en fotograf som hører til den ”rolige” type, som kun bevæger sig 1 grad i sekundet.
Hvad skal lukkerhastigheden være for at opnå en Circel of Confusion på 30 mikrometer i fokuspunktet?
Til beregningen skal vi bruge billedsensorens diagonal og objektivets billedvinkel. For et 35 mm kamera er det henholdsvis 44 mm og 47 grader. Ved at dividere de 2 størrelser kommer vi frem til, hvor meget en bevægelse på 1 grad pr. sekund svarer til i mm.
Bevægelsen målt i mm pr. sekund dividerer vi med de 30 mikrometer som er målet og finder så frem til hvor meget kortere lukkerhastigheden skal være i forhold til 1 sekund for at opnå den ønskede Circel of Confusion.
Regnestykket ser sådan ud:
F = reduktionsfaktoren
44 mm / 47 (grader) = 0,9362 mm pr. sekund
F = 0,9362 mm / 30 mikrometer = 31,2
F = 0,9362 mm / 0,030 mm = 31,2
1 sekund / F = 0,0321 sekund
1 sekund / 31,3 = 0,0321 sekund
Vi har brug for en ( afrundet) lukkerhastighed på 1/30 sekund
En Cirkel of Confusion på 30 mikrometer i fokuspunktet er utilstrækkelig til et stort print. Billedet vil opleves som uskarpt fordi vi udelukkende koncentrerer os om fokuspunktet, mens alt foran og bagved fokuspunktet vil opleves som værende endnu mere uskarpt. Med den ovenfor omtale fotograf bag kameraet har vi brug for måske 1/300 sekund, hvis der skal være en fornuftig dybdeskarphed i et større billede. Man kan naturligvis ikke styre dybdeskarpheden ved at variere graden af skarphed. Maksimal skarphed i fokuspunktet er altid målet.
Sætter vi et teleobjektiv på kameraet med f.eks en billedvinkel på kun 10 grader, så siger det sig selv, at med en fotograf bag kameraet, som svajer 1 grad i sekundet, skal der bruges en meget kort lukkerhastighed, hvis billedet skal fremstå som blot nogenlunde skarp. Blæser det kraftigt kan et kamera med en stor teleoptik anbragt på et solidt fotostativ faktisk også bevæge sig overraskende meget.
En ”blød” bevægelse på f.eks. 1 grad i sekundet kan et ” anti-ryst” system i objektivet eller i kamerahuset kompensere særdeles effektivt overfor. Men der er næsten altid ting/objekter i motivet som bevæger sig. Det kan være en person der bevæger sig, eller noget så enkelt som et træ eller en blomst som svajer for vinden. Her hjælper kun en hurtig lukkerhastighed.
Nogle kompaktkameraer er programmeret til at slå ”anti-ryst” funktionen helt fra, når lukkerhastigheden bliver passende kort (Det sparer strøm)
Det bedste middel mod kamerarystelser er et godt kamerastativ. Det næstbedste er et godt ”anti-ryst” system eller en meget rolig hånd.
Back-focus / Front-focus Når vi taler skarphed, så er der et problem som kan være meget svært at afsløre. Det er back-focus og front-focus problemer. Det vil sige at kameraet i virkeligheden ikke fokuserer der hvor vi tror, men lidt foran eller lidt bagved fokuspunktet. Det er masseproduktionens velsignelse at man må påregne at der arbejdes med visse tolerancer, som blandt andet har indflydelse på nøjagtigheden af fokus.
Har selve kameraet og det monterede objektiv en tolerance som går i samme retning, så bliver den samlede unøjagtig måske så stor at det tydeligt kan registreres i et billede. Problemet gør sig først og fremmes gældende når der arbejdes med en lille dybdeskarphed på de helt korte afstande
Hvis man fokuserer på øjnene og det er næsen som bliver skarp, så er det ikke nødvendigvis noget man selv kan gøre ved. Det kan meget vel ligge i de nævnte produktionstolerancer. De dyreste kameraer kan normalt justeres, mens vi med mere beskedent udstyr må leve med problemet.
Vil man vide præcis hvor galt det står til med ens udstyr på det punkt, kræver det præcisionsværktøj. Simple opstillinger fører let til forkerte resultater. Det nødvendige udstyr kan købes på internettet til priser der begynder ved ca. 500 kr.
Med Live View eksisterer problemet ikke, for der får du det du ser. På mange kompaktkameraer med Live View foregår fokusindstillingen ofte lidt i spring og kan derfor ikke være helt præcis, men problemet er ikke så stort med de meget små sensorer, som er mere overbærende også på det punkt.