Mange kameraer og objektiver har indbygget kompensation for rystelser. Skaber det så mirakler, eller lover det mere end det kan holde? I denne artikel kigger vi på hvordan du selv kan teste effektiviteten af denne kompensation.
Overbelysning, kraftige skygger og alt for stor kontrast. Der kan kun være tale om én ting: Billeder taget med Flash!
Læs om hårdt og blødt lys og se hvordan man for kun få hundrede kroner kan forbedre sine blitzbilleder markant!
Hvad betyder mest for billedkvaliteten? Objektivet eller sensoren? - Og er der grænser for hvor god kvalitet man kan opnå? Det kigger vi nærmere på her.
Kan det betale sig, at teste sine egne objektiver?
Det er nok de færreste der tager sig tid til at teste sine objektiver, men følgende beretning om købet af et (eller to... eller tre...) Canon EF 28mm f/2.8, burde nok give stof til eftertanke.
Hvilket kamera er det bedste der findes? Hvis der fandtes et entydigt svar på dette spørgsmål, ville der nok ikke blive solgt ret mange andre kameraer end netop dette...
Mens jeg var i fuld gang med at græde mig selv i søvn midt i min trøstespisning, skete der noget forunderligt... En pressemeddelelse dumpede ind i indbakken, og det var ikke bare den sædvanlige "Det er lykkedes os at presse endnu flere megapixels ind i stadigt dårligere kameraer".
Denne artikel er mere end seks måneder gammel. Den er naturligvis skrevet ud fra de forudsætninger der var til stede på tidspunktet for offentliggørelsen. Disse forudsætninger kan have ændret sig siden.
Redaktørens klumme: Verdens bedste kamera?
Offentliggjort 15. oktober 2009, af Jens Sandalgaard
Hvilket kamera er det bedste der findes? Hvis der fandtes et entydigt svar på dette spørgsmål, ville der nok ikke blive solgt ret mange andre kameraer end netop dette... Det er meget individuelt hvilket kamera der er bedst, for ikke at tale om at valget af kamera afhænger af opgaven der skal løses. Jeg er ikke den første der siger det, men jeg mener det fortjener en gentagelse: Det bedste kamera, er dét du har med dig. Et kamera kan være nok så perfekt, men hvis det ligger derhjemme når du har brug for det, så løser det ikke opgaven.
Fotografer er heldigvis ikke ens. Valg af motiver varierer, alt efter interesse. Interessen bestemmer ofte valg af fotoudstyr, men selv når interesseområdet er fælles, kan der være store variationer.
Nogle billeder kræver et DSLR med stativ, fjernudløser og masser af tålmodighed
Lad os se på to fotografer med ret forskellige filosofi, når det kommer til udstyr. Begge evner de, at finde de gode motiver, og det er yderst sjældent at deresfotoudflugter slutter uden et virkelig godt billede. Men så stopper ligheden også.
Den ene fotograf hører til ”letvægtstypen”. Fotoudstyret består af et letvægts DSLR kamera påsat en passende zoom, som ikke vejer for meget, et ekstra batteri i brystlommen og måske et ekstra objektiv i bukselommen. En god og skarptegnende prime på et par 100 gram er det oplagte valg. Modlysblænden er som regel blevet glemt derhjemme, for den er til besvær, når objektivet skal ned i en almindelig lomme, men ekstra hukommelseskort det husker vi. Nævnte udstyr er alt hvad ”letvægteren” medbringer på sine ekskursioner og har brug for. Det samlede udstyr vejer ikke over 1 kg. Rigtig fordelt er det en beskeden vægt at bære rundt på, selv omudflugten varer en hel dag. Her er det mobiliteten og det nemme, der har fået første rang.
Vi kalder den anden ”sværvægteren” og hentyder i det her tilfælde til fotoudstyret. Vedkommende bærer altid fotovest, med så mange lommer, at det må være svært at finde rundt. Lommerne strutter med fotofiltre af enhver afskygning, ekstra batterier og hukommelseskort. Vesten suppleres sædvanligvis med en bæltetaske og en rygsæk med så meget udstyr at selv en helt utænkelig situation er dækket 100% ind. Kameraet som naturligvis hører til i de tunge drenges klasse, er forsynet med batterigreb og påmonteret en zoom med en formidabel lysstyrke og anbragt på et stativ. Udtrykket "tungt" er meget velanbragt i det her tilfælde, for sådan engrundkonfiguration vejer alene omkring de 4-5 kg. Her slider og slæber man gerne for at få et godt resultat! Betingelserne for et topresultat er tilstede, men det kræver lidt kondi!
Når man i flere år udelukkende har fotograferet i Raw og fremkaldt billederne efter alle kunstens regler og kun har benyttet det bedste udstyr til optagelserne, så undrer det ikke hvis ”sværvægterens” billeder er gode. Men at ”letvægteren”, med sit Kit-objektiv og tilsvarende lette kamerahus, også kan levere topresultater kommer måske som lidt af en overraskelse for mange.
I en periode har jeg tvunget mig selv til at være ”letvægter”. Et kamera med standard zoom, hvor det hele vejer omkring 700 gram, er en ”lettelse” at bære rundt på, alt andet lige. Den lave vægt er en gevinst i sig selv, men hovedgevinsten er, at nu kommer kameraet oftere med når jeg går en tur (Det gjorde det ikke før). Jeg får med andre ord taget flere billeder end nogensinde. Uden stativ får jeg taget billeder fra flere vinkler og jeg kan hurtigt gå ned i knæ og finde frem til det perfekte perspektiv. Er zoomen lige kort nok, så udligner jeg det med den større mobilitet. Når der ikke hele tiden skal skiftes optik eller filtre eller justeres på fotostativets ben, så bliver jeg automatisk mere produktiv. Det sidste er vigtigt, for 98% af de billeder jeg tager, er i virkeligheden noget bras, som skal kasseres hurtigst muligt. Jeg har pludselig ikke ondt i skulderen længere, og uden tasker og andet på ryggen er transpirationen blevet minimeret, og turen er dermed blevet mere behagelig og komfortabel end nogensinde!
Jeg bruger stadigvæk stativ og lysfølsomme objektiver, når opgaven kræver det, men det skal helst foregå i meget kort afstand fra bilens bagagerum, nu hvor jeg har fundet ud af hvor bekvemt fotografering kan udføres. Når man bruger stativ, så er der i øvrigt en stor risiko for at alle billeder bliver fotograferet fra den samme højde afbekvemmelighedsgrunde.
Jeg kommer med letvægtsudstyret i øvrigt nemmere på skudhold af de gode motiver, der ofte kræver lidt diskretion. Jeg bliver i værste fald antaget for at være en almindelig forvildet turist som udelukkende er interesseret i at forevige de lokalehovedattraktioner. Hvis man altid går rundt med fotostativ og hele molevitten stablet på ryggen eller fordelt på kroppen, så er det meget svært at bevæge sig rundt inkognito og smelte sammen medomgivelserne. Vækker man opsigt, så glem alt om det umiddelbare og hold dig i stedet til de stationære motiver, som ingen mulighed har for at flygte eller vende ryggen til.
Et billede skal naturligvis være skarpt og korrekt belyst. Er disse 2 ting opfyldt, så har udstyret langt mindre betydning for det gode resultat end de fleste går og tror. Når vi sammenligner testoptagelser eksponeret med kit-objektiver og optagelser hvor vi har benyttet objektiver fra den mere eksklusive klasse, er der forskel, ingen tvivl om det, men erkit-objektiverne blændet et par trin ned og billederne korrigeret for de værste aberrationer, så er billederne ikke så ringe endda. Print i A3+ størrelsen i en fuld tilfredsstilende kvalitet er ikke noget problem med dagensDSLR kameraer.
Det allerbedste kamera At skære ned på mængden af udstyr der slæbes rundt på er en fin løsning, men det er kommet bag på mig, at jeg faktisk har et kamera der i dagligdagen giver endnu større glæde end det storeDSLR kamera. Kameraet er på 3,2 megapixels, har ikke zoom og ingen blitz. Det har slet ikke samme billedkvalitet som et DSLR, men der er en altafgørende forskel på dette kamera, og mit DSLR... Jeg har det altid med mig. Kameraet sidder nemlig i min iPhone.
Måske er billedet ikke helt skarpt, farverne er måske ikke perfekte, men for mig er det indholdet der betyder noget.
Kameraet i iPhonen giver billeder af acceptabel kvalitet, og det er nemt og hurtigt at betjene. Det betyder, at alle de sjove situationer på ferien, sammen med familien, og i dagligdagen oftere bliver fanget på billeder eller film. Da jeg sidst kiggede mit fotoalbum igennem, og grovsorterede, overraskede det mig at stort set samtlige billeder fra de sidste 15 måneder der blev tilbage, var taget med en iPhone. Ingen tvivl om, at mit DSLR kamera tager de teknisk bedste billeder, men iPhonen tager indholdsmæssigt bedre billeder. Når jeg en gang bliver pensionist, og sidder på plejehjemmet med fotoalbummet og kigger tilbage på gamle dage, vil jeg så glædes mest over randskarpe billeder med stort dynamikområde og perfekte farver, eller vil jeg glædes mest over de billeder der vækker gode minder?
Min fotografering er lige så langsomt blevet delt i to halvdele. Den ene del er den, hvor jeg tager mig god tid, leder efter gode motiver, og forsøger at skabe noget kunstnerisk. Den anden del er den, hvor jeg dokumenterer dagligdagens begivenheder. Det har også resulteret i, at jeg kører to forskellige workflows på computeren. Billederne fra DSLR'en bliver importeret i Lightroom, hvor jeg har maksimal kontrol over billedkvaliteten. Billederne fra iPhonen henter jeg ind i iPhoto 09', hvor jeg automatisk får organiseret billederne efter begivenheder, geografisk placering og hvem der optræder på billederne.
Dermed har jeg udvidet "det rigtige værktøj til opgaven" til også, at gælde softwaren på computeren. Det virker faktisk rigtig godt i praksis.
Hvordan har du indrettet dig med dit udstyr? Er du uenig i det jeg skriver? Brug kommentarfeltet under artiklen, og giv din mening til kende.
Kommentar #1 af hdjkshsfdjk
Helt enig i klummeskriverens betragtninger.
Indsendt: 15-10-2009 17:49
Kommentar #2 af Janus
På sin vis er jeg enig, men på den anden side mener jeg også at det er en omgang sludder. For det første er det vel en fornøjelse i sig selv at tage billeder med et "godt" kamera i modsætning til en telefon? For det andet kan det give lige så stor tilfredsstillelse at tage et smukt billede, m.a.o. skabe kunst som andre mennesker end ens nærmeste familie, er interesseret i at se? I sidste ende har det vel noget at gøre med hvad ens fokus er... om man ser det som en større fornøjelse at se på motivet eller jagten efter at finde motivet.
Indsendt: 21-10-2009 00:07
Kommentar #3 af Kalle
Jeg kan selv godt lide at mit udstyr er i orden, set i forhold til de krav som jeg gerne vil have opfyldt, og det tror jeg egentlig ikke klummeskriveren er uenig i er en godt udgangspunkt. Men der er meget snobberi forbundet med udstyr og de bedste billeder er ikke nødvendigvis taget med super udstyr. Jeg forstår klummeskriveren derhen, at det er ligegyldig om du "fisker" med en bambusstang eller en dyr fiberstang. Det ændrer ikke på oplevelsen eller forhindrer den store " fangst" Udstyr kan også blive så dyrt for nogen at de næsten ikke tør bruge det af skræk for at det tager skade. Her er en som tør bruge sit udstyr som det værktøj det også er http://karlgrobl.com/EquipmentReviews/ThrashedCanons.htm Blæs på udstyret og få taget nogle seværdige billeder!
Indsendt: 21-10-2009 10:42
Kommentar #4 af Jan M
Det perfecte kamera findes ikke, men hvad der kommer tættes på er Canon Sx 20 IS det kan alt tæt og langt fra i lys og halvmørke og så koster det ikke en formue. Har prøvet dem alle, storformat 9x13 cm, 6x6, 6x7, 6x9. 24x26 mm og mindere, digital og film. det er og bliver en smagssag og hvad man skal fotografere. den nye fra Leica stormormat frister men har ikke 250.000 kr til det alene.
Indsendt: 14-11-2009 14:48
Kommentar #5 af Søren Hjelm Larsen
Verdens bedste kamera? Det er det du har med! HVIS du altså har lært at tage kontrollen over det.
Indsendt: 04-08-2010 21:51
Tilføj kommentar
*Begge felter SKAL udfyldes, ellers bliver kommentaren ikke gemt!