Mange kameraer og objektiver har indbygget kompensation for rystelser. Skaber det så mirakler, eller lover det mere end det kan holde? I denne artikel kigger vi på hvordan du selv kan teste effektiviteten af denne kompensation.
Overbelysning, kraftige skygger og alt for stor kontrast. Der kan kun være tale om én ting: Billeder taget med Flash!
Læs om hårdt og blødt lys og se hvordan man for kun få hundrede kroner kan forbedre sine blitzbilleder markant!
Hvad betyder mest for billedkvaliteten? Objektivet eller sensoren? - Og er der grænser for hvor god kvalitet man kan opnå? Det kigger vi nærmere på her.
Kan det betale sig, at teste sine egne objektiver?
Det er nok de færreste der tager sig tid til at teste sine objektiver, men følgende beretning om købet af et (eller to... eller tre...) Canon EF 28mm f/2.8, burde nok give stof til eftertanke.
Hvilket kamera er det bedste der findes? Hvis der fandtes et entydigt svar på dette spørgsmål, ville der nok ikke blive solgt ret mange andre kameraer end netop dette...
Mens jeg var i fuld gang med at græde mig selv i søvn midt i min trøstespisning, skete der noget forunderligt... En pressemeddelelse dumpede ind i indbakken, og det var ikke bare den sædvanlige "Det er lykkedes os at presse endnu flere megapixels ind i stadigt dårligere kameraer".
Denne test er mere end seks måneder gammel. Den er naturligvis skrevet ud fra de forudsætninger der var til stede på tidspunktet for offentliggørelsen. Disse forudsætninger kan have ændret sig siden.
For ganske få år siden var blækprintere ikke specielt velegnede til fotoudskrifter. Billederne var kornede, og farverne var ikke på højde med et rigtigt fremkaldt foto. Printerfabrikanterne har videreudviklet teknologien. Vi har fået højere opløsning og bedre papirtyper, og ikke mindst har vi fået flere grundfarver i printerne. Indtil for nyligt var 8 forskellige farver i en printer det ypperste man kunne få, men nu har HP lagt yderligere en farve til spektret, nemlig blå. HP Photosmart 8750 udvider dermed det farvespektrum det er muligt at frembringe på papir.
Farveblækprinter-teknologi Den grundlæggende teknologi i en farveprinter, er at skabe alle regnbuens farver ved at lave et ultrafint mønster af gule, magenta og cyane blækklatter. Sort frembringes ved at blande disse tre farver. Den sorte blækpatron er mest anvendelig ved tekst, hvor det er mere økonomisk med en separat sort patron end at blande gul, magenta og cyan. Ved at variere afstanden mellem blækklatterne på papiret kan forskellige intensiteter frembringes. Tætliggende klatter giver mørke eller mættede farver, mens klatter med større afstand giver lysere nuancer. For at undgå at man kan se de enkelte blækklatter i de lyse nuancer har man tilføjet en lysere udgave af cyan og magenta. Med alle disse farver er det muligt at frembringe billeder hvor det blotte øje ikke kan se de enkelte blækklatter billedet er bygget op af.
Kortlæser til alle gængse korttyper
Flere farver
Nu findes der jo efterhånden en del printere der har flere end de nævnte fem/seks farver. Nogle farbrikanter har f.eks. tilføjet lysegrå for at forbedre de sort/hvide udskrifter, andre har tilføjet rød og grøn for at øge farvespektret i disse nuancer. HP har i Photosmart 8750 tilføjet grå, lysegrå og blå. Dermed har vi i alt ni forskellige farver. De forskellige farver er derfor:
Gul
Magenta
Cyan
Sort
Grå
Lysegrå
PhotoMagenta
PhotoCyan
Blå
Den blå farve HP hævder at den ekstra blå farve udvider farvespektret med 25% i det blå område. Ideen med netop at vælge blå, er at det mulige farvespektrum dermed i højere grad kommer til at matche sRGB farvespektret
De grå farver Ideen med de to ekstra grå nuancer er at give bedre sort/hvide print. De fleste printere kan naturligvis godt lave fine sort/hvide print ved at blande de mange farver, men et typisk problem er at gråtonerne alligevel ikke er 100% neutrale. Prøv f.eks. at lave et sort/hvid print på din almindelige printer, og kig på resultatet under forskellige lyskilder, f.eks. lysstofrør, glødelamper/halogen, og dagslys. Læg mærke til at printet i nogle tilfælde ser grønligt ud, og i nogle tilfælde ser rødligt ud. Fænomenet kaldet metamerisme og det har HP forsøgt at løse ved at udvikle grå og lysegrå farver, som udviser så lidt metamerisme som muligt.
