1. Indledning2. Eksempler3. Kvalitetstab4. En slags konklusion

>>

Histogrammet! Fotografens bedste ven!

Indledning

Hvad er et histogram, og hvorfor er det så fremragende et middel til bedre billeder?

Et Histogram finder vi i alle professionelle, og efterhånden også i de lidt bedre "Peg og skyd" digitalkameraer, og naturligvis altid i de gode billedprogrammer.

Et Histogram er en grafisk beskrivelse af et digitalt billede, og rummer sin enkelthed til trods, utrolig mange informationer, som rigtigt brugt, kan føre til bedre billeder.

Et Histogram er i virkeligheden et ganske almindeligt søjlediagram, som vi kender det fra f.eks. Excel og mange andre lignende programmer.

Her er et Histogram af et JPEG billede (24 bit RGB)

Hver eneste pixel i et JPEG billede har en værdi der kan varierer fra 0  og op til max 255.

Til venstre på den vandrette skala  har vi  tallet 0, som svarer til helt sort. Vi fordeler nu billedets pixel efter deres værdi, som modsvarer lysstyrken, hen ad skalaen, og slutter helt til højre med de pixels, som har den højeste værdi 255 (helt hvid).

Højden fortæller hvor mange pixel (Antal Pixel), der har samme værdi.

Det mere almindelige RGB Histogram, viser her det samme billede, som  ovenfor. Det er samtidig et udmærket eksempel på en fin fordeling af farvetonerne fra  sort til hvidt i et velbelyst billede.

Billedet er her klart overeksponeret, og alle pixel værdier over 255 er klippet væk. Sort er derved blevet ændret  til en  grå. I stedet for at indeholde alle farvetoner fra sort til hvidt, begynder den mørkeste farve ved grå.

Det her er det stik modsatte af det ovenfor viste. Billedet er kraftigt undereksponeret. Alt hvad der skulle være gråt er blevet sort og alle farvetoner der er mørkere end grå er blevet klippet bort og har derfor fået værdien 0, som er lig med helt sort.

Et Histogram er fremragende, fordi det er et af de bedste værktøjer en fotograf har til rådighed, til at kontrollere om billederne er velbelyste og harmoniske.

I mange artikler har jeg gang på gang været inde på, at selve optagelsen er helt afgørende og bestemmende for, hvor godt et billede til slut overhovedet kan blive.

Her et eksempel på en billede, som også viser et pænt Histogram. Vi kan dog lige konstatere at de hvide skjorter og studenterhuerne bliver klippet ved værdien 255, hvor der er en tynd sort søjle.

Jeg vedgår gerne, at efterbehandling kan være en nødvendighed, men kan vi skabe et næsten perfekt billede allerede ved optagelsen er vi nået meget langt.

Ved at benytte et Histogram, når vi efterjusterer et billede, kan vi også nemmere blive opmærksomme på de skader, som efterbehandling i et redigeringsprogram ofte er årsag til.

Et Mode skift fra RGB til LAB , og tilbage til RGB igen, foringer faktisk billedkvaliteten temmelig meget. Vi kan måske ikke se det på selve billedet sådan umiddelbart, men Histogrammet afslører det i hvert fald.

Har vi justeret kontrasten i et billede og senere fortryder justeringen, så bliver billedet noget forringet, hvis vi efterfølgende forsøger at regulere tilbage. Det kan et Histogram tydeligt vise.

Begynd i tilfælde af en kraftig forringelse helt forfra. Vi har naturligvis gemt det oprindelige originale billede til blandt andet det formål, altid at kunne begynde forfra.

Her er en korrekt eksponering af det motiv vi vil benytte i flere af de følgende eksempler. Her vises også nogle eksempler på forskellige Histogrammer.

Histogrammer viser i de fleste tilfælde et RGB billede, men det er naturligvis muligt at fremstille et Histogram, som kun viser den røde, grønne eller blå kanal. Et Histogram, som viser luminansen  er også en mulighed. Og så er der naturligvis kombinationerne.

Forskellige belysningseksempler vises i det følgende.

Indholdsfortegnelse: